Vidensbrunch: Paul Simon & Lou Reed

Starter Marts 16, 11:00
Kategorier: Foredrag
Hits: 43

Foredragsholder er Journalist og forfatter samt musikanmelder på GAFFA Espen Strunk.

To af efterkrigstidens mest markante amerikanske stemmer er på tapetet, når der blændes op for dobbelt-foredrag om rocklegenderne Lou Reed og Paul Simon og deres respektive poetiske universer. Det sker i foredragene Profet i undergrundsbanen - halvtreds år med Paul Simon og Rockens Raymond Chandler - Lou Reed i bakspejlet.

A: Profet i undergrundsbanen - halvtreds år med Paul Simon.
I september 2018 afsluttede en 76-årig Paul Simon sin afskedsturné i hjembyen New York. Det er tid til et tilbageblik på den lange karriere – inklusive klassiske soloalbum som  Paul Simon,  Still Crazy After All These Years og Graceland.  De distinkte melodier og inspirationen fra både afrikanske og sydamerikanske musiktraditioner er blandt adelsmærkerne for Simon, der imidlertid også står som en af poppens helt store tekstforfattere med sange som  Homeward Bound, I Am a Rock og The Sound of Silence .

B: Rockens Raymond Chandler – Lou Reed i bakspejlet.
Da Lou Reed døde af leversvigt i oktober 2013 mistede rockmusikken en af sine få virkeligt stilskabende og skelsættende figurer. Hør om den kompromisløse karriere - fra bandet The Velvet Underground i slutningen af 1960’erne til det udskældte album ”Lulu”, som blev legendens sidste. Og om et tekstunivers der illustrerer, hvorfor Reed engang definerede sit værk som ”rockmusik for voksne”.

Lørdag den 16/3 kl. 11.00-14.45 (brunch fra kl. 10.00).
Entre inkl. brunch: 245 ,- Tilmeld dig på Folkeuniversitetets hjemmeside HER


Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende vores hjemmeside.
Mere information Ok