Velkommen på Bagsiden

Starter April 09, 17:00

 

Dette foredrag handler om de menneskelige vildfarelsers historie, om eksperimenter der gik galt, kampe der blev tabt, og ideer som ingen længere abonnerer på. Fortællinger som kan være svære at få øje på, og som understreger den gamle sandhed om, at det som regel er sejrherren, der skriver historien.

Tag med på en rejse tilbage til en eksotisk tid – 1800-tallet – og stift bekendtskab med den sidste hofnar på Augustenborg Slot, præstedatteren fra Fredericia, som skiftede køn og blev sæbefabrikant, en sort plantageslave som gik i land på Skagens Gren flere år efter slavetransporternes ophør – og andre af danmarkshistoriens fraklip.

Hør om en tid, hvor samfundsordenen byggede på kadaverdisciplin, og samfundsfjender blev tortureret, brændemærket og halshugget. En tid hvor sindssygdom blev pryglet væk, mens forbrydere blev isolationsfængslet til, de blev gale for så at blive eksporteret til udlandet på en enkeltbillet. En tid med statsstøttet sørøveri og lakuner af lovløshed. Og en tid hvor enkelte lod sig hverve af en kyssekult, mens andre solgte deres sjæl til Djævelen.Forelæser Poul Duedahl er lektor ved Historiestudiet på Aalborg Universitet og forfatter til den anmelderroste bog ’Velkommen på bagsiden’ (Gads Forlag 2018).

Arr. af Folkeuniversitetet.
Pris 125,- Tilmeld dig på Folkeuniversitetets hjemmeside her


Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du samtykker til vores cookies, hvis du fortsætter med at anvende vores hjemmeside.
Mere information Ok