• Foredrag om dem der falder ud

    Foredrag om dem der falder ud

    Aydin Soei taler om anti-skolekultur hos drenge, folkeskolen ikke kan rumme. Er det skolen, eller børnene den er gal med ? Mandag 27. november kl. 19.
  • 1

Foredrag om antiskolekultur med Aydin Soei

Starter November 27, 17:00
Kategorier: Foredrag
Hits: 620
Antiskolekultur og drenge der falder udenfor
Hvorfor bliver især drengene tabt i folkeskolen, og hvordan vender vi den antiskolekultur, der særlig opstår på de indvandrerrige skoler i de større byer og i de af landdistrikterne, hvor arbejdspladserne og middelklassen er forsvundet?
Risikoen for at havne i bunden af samfundet er større end nogensinde, når de gælder især drenge der slutter skoletiden uden funktionelle læsekompetencer, da de ufaglærte mandejob stort set er forsvundet sammen med industrisamfundet. I det her oplæg ridser Aydin Soei de alvorlige konsekvenser op ved, at vi i Danmark har den mest opdelte folkeskole i norden, og han giver et indblik i sammenhængen mellem de machoidealer der dominerer på gaden i de udsatte boligområder og den modkultur, som tages med ind i klasselokalet. Heri inddrager han også sin egen skolehistorie som en af dem, der kæmpede med at følge med og var tæt på at blive smidt ud af sin skole på den københavnske vestegn på grund af slåskampe i de tidlige skoleår.
Oplægget bygger desuden på forfatterens egne interviews med unge, forskning på området og en lang række workshops i de ældste skoleklasser.
 
Entre 75,-
Køb spisning i pausen for kun 50,- (pause på ca 1/2 time)