Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Kulturhus

trekanten

OM OS

 

Trekanten er et bibliotek & kulturhus under Aalborg Kommune. Vi er et lokalt multihus med mange tilbud og funktioner.

Hvad laver vi?
Som kulturhus tilbyder vi et stort antal arrangementer, mange i samarbejde med oplysningsforbund, foreninger og lokale initiativtagere. Vi har også kursusvirksomhed og låner lokaler samt udstyr ud til en lang række formål.

Bibliotek
På biblioteket kan du låne bøger, plader, dvd, og bruge IT - caféen. Biblioteket er også initiativtager til en række arrangementer. Vi hører til Aalborgbibliotekerne.

Samarbejdspartnere
Kvarterværkstedet og 9220 Aalborg Øst, er vores nære samarbejdspartnere. Sammen med dem laver vi kultur, debat, 9220-bladet samt Aalborg Øst dagen. 

Service
Som udgangspunkt kan du altid få personlig hjælp i åbningstiden, da der altid er personale tilstede i området omkring vores information ved hovedindgangen. Her kan du købe billetter kontant efter kl. 17. Resten af tiden henviser vi til selvbetjning på pc eller via vores slagsskærm. Du kan få lavet nem-id i biblioteket. Du kan orientere dig om alt hvad der foregår i bydelen. Du kan øve musik i øvelokalet. Bare for at nævne et par ting.

Faste events
En række begivenheder vender tilbage hvert år. Spillopper på Trekanten, Jul på Trekanten, Loppemarkeder, træf, og en lang række internationale arrangementer som "Nordisk Dag" samt internationale temaaftener hvor danskere og udlændinge bliver bragt sammen.

For børn
Vi har masser af familieorienterede tilbud, hvor børnene er i centrum. Koncerter med Børnemusikere som vores lokale Michael Back, fastelavn, jul, og andre højtider bliver fejret, og vi har små film for mindre børn første tirsdag  i måneden. Men kig i vores program. Det er hele tiden under forandring

Har du selv ideer til hvad vi skal foretage os, er vi altid til at snakke med.

Kom i kontakt med os her

 

 

.