Bemærk, at lokalebookingen har fået ny e-mail-adresse: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

OBS Trekanten holder lukket i hele uge 42 på grund af ombygning.

Der er 4 måder du kan låne lokaler på:

Gratis lån

  • Alle foreninger og borgere kan booke et gratis lokale i Trekantens online bookingsystem.
  • Du kan ændre opstillingen i lokalet til dit formål, men du skal altid stille opstillingen tilbage til standardopstillingen efter brug.  Vi tager et gebyr på 250,- pr. time hvis du ikke overholder dette.
  • Der er normalt ingen service ifm. lån af lokale, hverken teknisk eller andet. Du modtager en bekræftelse og kontaktes ikke yderligere. Men du kan altid tilkøbe den hjælp du behøver.
  • Vær opmærksom på at Trekantens egne kulturelle arrangementer ALTID går forud for andre bookinger.  Du kan derfor i sjældne tilfælde risikere, at din lokalebooking bliver flyttet til en anden lokalitet. I så fald kontakter vi dig hurtigst muligt.
  • Normalt kan du ikke opkræve entré til arrangementer booket med lokaleudlån - til gengæld er det gratis at låne.


Leje

  • Hvis du er en kommerciel virksomhed, og ønsker at leje et lokale på Trekanten, er du velkommen til at kontakte os for priser etc.
    Salen koster 1500,- at leje. 2000,- med opstilling.


Kursus, konference eller møder

Vil I afholde kursus eller en konference, leverer Café T også mad og drikke. Vi tilbyder spændende og dejlig mad til rigtig gode priser.
Det bestiller du ved at ringe til caféen på tlf. 9931 7613 eller maile til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og aftale nærmere.

Kulturelt samarbejde

  • Hvis du har en god ide til et kulturelt arrangement som du gerne vil samarbejde med os om, er du velkommen til at kontakte os på 9931 7600
  • Hvis vi også mener, at du har en holdbar ide, går vi ind som samarbejdspartner og leverer de ydelser, som vi bliver enige om – eksempelvis lokaliteter, teknik, bespisning, markedsføring m.v.
  • I samarbejdstanken ligger en forventning om, at vi har et fælles ansvar for at udvikle, markedsføre og gennemføre din gode ide.


BOOK LOKALE HER