Koncert med Fatma Zidan

Koncert med Fatma Zidan

Starter Maj 05, 2017 19:00

Ved Trekanten, bibliotek & kulturhus - Salen

Kategorier: Koncert

Hits: 408


Aalborg får nu mulighed for at opleve den herboende egyptiske sangerinde og komponist Fatma Zidan, når hun og hendes ensemble optræder her på Trekanten.

Fatma Zidan præsenterer en blandet buket af både sine sange og nogle af klassikerne fra de største arabiske divaer. Publikum vil også blive budt på smagsprøver fra hendes kommende udgivelse, Muwashahat, hvor det er den klassiske, arabiske musik, der er i centrum.

Vinder af Danish Music Award
Fatma Zidans stemme er værdsat og elsket såvel i Danmark som i Mellemøsten. I 2004 blev en arabisk oliesheik så tryllebundet af hendes stemme, at han brugte en million kroner for at få én sang produceret, udgivet og opført med Fatma Zidan som solist.  Herhjemme har hun nydt stor anerkendelse for sine to albums Muktalef fra 2008 og Hawel fra 2010. Begge albums er blevet hædret med en Danish Music Award i kategorien Best World Track, ligesom hendes koncerter har fået rosende ord fra anmelderne.

Kunstnerisk kamæleon
Fatma Zidan er en alsidig kunstner og hendes stemme spænder ikke kun over flere oktaver, men også over forskellige genrer. Hun har både været fast sanger i Cairos operakor og samarbejdet med flere af Egyptens største popsangere.  Hun er uddannet klassisk harpenist men for 10 år siden valgte hun at stille harpen til side og fokuserer nu på sangkarrieren. Hun har også arbejdet som studiemusiker hos det anerkendte egyptiske pladeselskab AMAR. Her har hun indspillet flere hundrede hits og derfor er Fatma Zidan en kendt stemme i Mellemøsten.

Kærligheden er et musikalsk anker
Selvom hendes musik spænder over flere forskellige genrer inden for den arabiske musik, har de fleste af sangene et til fælles - de handler næsten alle sammen om kærlighed. Det var også kærligheden, der bragte hende til Danmark i 2006, da hun giftede sig med den danske orkesterleder og musiker Lars Bo Kujahn.

Fatma Zidan har desuden oversat en række arabiske sange til dansk. Dermed giver hun danskerne et unikt kig ind i det arabiske tekstunivers og en mulighed for at lære den arabiske kultur bedre at kende.

Musikerne der akkompagnerer Fatma Zidan er:

Fatma Zidan(Egypt) : Vocal Lars Bo Kujahn: tabla, req,
Bilal Irshed(Pal): oud, Adam Ørvad: harmonika, Martin Krogh : bas

Entré: 80,- Køb billetter på Place2book.com HER